Hvad er forskellen på en tømrer og en snedker?

21 december 2020 Maya Hindsberg

Skal du hyre en tømrer eller en snedker i Fredericia? Hvad er forskellen egentlig? For rigtig mange er det svært at afgøre, hvad forskellen er på en tømrer og snedker. De har trodsalt to forskellige navne og uddannelser, så det må jo være ensbetydende med, at der er en forskel? Men hvad er den forskel egentlig?

Er det ikke bare den samme branche?

Både snedkeren og tømreren tilhører det samme erhverv, nemlig træsmeden. Erhvervet kan godt virke ens, og i nogle lande er det også det samme. Der tager du en generel uddannelse inden for træsmedning og så specialiserer de sig. De har dog hver af deres kompetencer og du vil derfor støde på begge dele på en byggeplads. Det er dog ikke unormalt at tømrere, udfører snedkerarbejde og selvfølgelig også omvendt. 

Tømreren og snedkeren har en finger med i alle indvendige og strukturelle dele, der bliver udført i træ. Så skal du have bygget et hus, eller er en del af et byggeprojekt, skal du forvente at støde på begge.

Det grove arbejde er tømrerarbejde

Hvis man skal lave en lidt firkantet distinktion, så er det ofte tømreren, der tager sig af de store ting som er husets fundament, om det er vægge, tage eller ting der imellem. Det er også tømreren, der står for vægplader, lister mm. i dit hus. De står altså for meget af det store arbejde med at give huset et skelet, og bygge huset hvorimod snedkeren sikrer sig, at skelettet sidder ordenligt sammen. 

Snedkeren laver detaljer

Der findes dog flere former for snedkeri. En bygningssnedker vil f.eks. stå for at lave træsamlinger til bygningselementer, så som døre, vinduer og lister. Det vil være dem, der samler huset og laver det fine arbejde på huset. Der findes også møbelsnedkere, som arbejder med møbler. Den store forskel mellem snedkere og tømrer er altså det håndværksmæssige.