Få hjælp af en anlægsgartner

05 april 2020 camilla_skoett

Selvom man er havemenneske, er der alligevel ting, der er så ressourcekrævende, at det er lettere at overlade arbejdet til professionelle – og det er her, anlægsgartneren kommer ind i billedet.

Er du vild med at sætte frø til forspiring, nippe tomaterne, plante sommerblomster i krukker og passe og pleje havens buske og bede efter alle kunstens regler – og er du knap så vild med at slå græs, klippe hæk, fjerne enorme mængder vildtvoksende ukrudt og beskære store træer? Så er du lige præcis i målgruppen; du har brug for en anlægsgartner.

Hvad laver en anlægsgartner?

Den typiske anlægsgartner laver alt fra at lægge fliser til at fjerne ukrudt. Vedkommende planerer din grund, sår dit græs og sørger for stabilgrus under terrassen. Kort sagt; en anlægsgartner kan klare alt det arbejde, der skal udføres i din have – både det indledende og det plejende.

Entreprenør & Anlægsgartner Bruno Green (http://www.brunogreen.dk/) har mange års erfaring med både store projekter med anlægsarbejde i offentlige rum, bygning og opsætning af bålhytter og shelters, etablering af legepladser og – for de mere private kunder – design og anlægning af drømmehaver.

Hvordan ser din drømmehave ud?

Har du en have, der ikke lever op til dine forestillinger om en smuk, velplejet have, eller er du lige flyttet ind i et nybygget hus, hvor haven endnu ikke er etableret, så er en anlægsgartner lige noget for dig. 

Du kan få hjælp til at skabe lige præcis dét uderum, du går og drømmer om, og anlægsgartneren er ekspert i at finde de buske, stauder og træer, der passer til dine lyster og behov, så haven ikke bliver for svær at passe. Er du slet ikke interesseret i at passe din have på egen hånd, kan du også vælge at få den etableret af anlægsgartneren, og efterfølgende hyre selvsamme mand passe og pleje den, så den er smuk året rundt.